”Søg og du skal finde…” En sætning, som ethvert succesfuldt digitalt projekt bør kunne sætte lighedstegn ved. Sitecore Search Solution er et eksklusivt produkt fra Alpha Solutions, der både giver jeres Sitecore-installation et boost samt kontrol over jeres søgning.
Sitecore Logo

Jeres website skal holde brugerne i hånden. De forventer at finde frem til det ønskede resultat med kun få klik. Kravene til at lede kunder i den rigtige retning øjeblikkeligt er tårnhøje, og hvis ikke de imødekommes, har kunden allerede bevæget sig videre til konkurrenten.

Derfor gør mange virksomheder klogt i at styrke deres online løsning ved at forbedre søgefunktionen.

VIND KUNDER MED "SEARCHANDIZING"
Implementeringen af en dynamisk søgefunktion forstærker promoveringen af de produkter, der er i tæt relation til de mest hyppige søgninger. I stedet for at ramme en blindgyde, får brugerne vist alternative søgeresultater i overensstemmelse med salgsstrategien, hvilket engagerer og bidrager til den overordnede brugeroplevelse. Det hjælper jeres besøgende med hurtigere at kunne finde frem til det, de leder efter. Hvilket skaber større potentiale for cross- og up-selling.

Tænk på det som ”searchandizing”. Et gennemslagskraftigt ægteskab mellem søgning og markedsføring. 

FORMIDABLE INTEGRATIONSMULIGHEDER
Sitecore Search Solution er en eksklusiv teknologi udviklet af Alpha Solutions og er resultatet af flere årtiers pragmatisk erfaring med mere end 50 kunder i forskellige lande. Det er et komponentbaseret modul udviklet på Solr - en moden open source-platform og de-facto standarden for søgning på Sitecore. I kan implementere teknologien til en allerede eksisterende løsning. Eller I kan bruge den til en ny løsning, der på sigt vil spare jer kostbar tid.

SITECORE SEARCH SOLUTION FORDELE

  • Facetteret søgning
  • Dynamisk type ahead
  • Promovering af kampagnevarer og lign. 
  • Dataintegration fra andre kilder
  • Statistik omkring søgeadfærd
  • Avanceret adfærdsstyring af søgning
  • Avanceret integration af søgeadfærd til yderligere databehandling

EKSEMPLER PÅ CASES

DLG
Fritz Hansen
Lomax

EKSEMPLER PÅ SERVICES

Search-optimering

Sitecore Search Solution - Alpha Solutions

Teknologien integreres nemt med de mest anvendte backend-systemer gennem vores content integration framework. Frameworket tilbyder mere end 80 integrationselementer fra SQL-connectors, databaser og til web crawlers for websites. Og det kan håndtere integrationer med et stort antal af indholdskilder.

INDDRAGELSE AF DE SOCIALE MEDIER
Med udviklingen i de sociale medier, er det for længst blevet et must at være til stede på forskellige kanaler, når man driver online forretning. Så hvorfor ikke også udnytte sit indhold til at optimere søgefunktionen?

Det indbyggede connector-framework i Sitecore Search Solution gør det også muligt at integrere indhold fra Facebook, Twitter og blogs til jeres websites søgefunktionalitet. Det forbedrer brugeroplevelsen på tværs af platforme og giver samtidig en mere strømlinet brandidentitet.

VEDLIGEHOLDELSE UDEN IT-SPECIALISTER
Når først implementeringen har fundet sted, er connector-frameworket så intelligent, at jeres website-manager, og andre redaktionelle kræfter, kan bevare indholdsmatches uden at skulle sætte mærkbar tid af til det. Det sparer jer både tid, penge og energi, der i stedet kan bruges til at tilfredsstille jeres kunder i endnu højere grad.

Løsningen inkluderer komponenter, som giver en out-of-the-box-funktionalitet, der kan tilføjes til jeres eksisterende Sitecore Experience Platform eller WSM-platform på blot få dage.

SEARCH EXPERIENCE MANAGER IGENNEM SEARCH STUDIO
Med de avancerede styringsværktøjer som Sitecore Search Solution tilbyder, kan redaktører og shop-managers dynamisk forholde sig til kvaliteten af søgningen – og optimere den mod aktuelle tendenser i søgningerne – for at sikre relevans, konvertering og tilfredse brugere.

Konfigurationen af søgninger igennem Search Studio er intuitivt - og den konkrete anvendelse kan tilrettes således, at netop jeres forretningsbehov bliver tilfredsstillet bedst. Samtidig får I et værktøj, som betyder, at teknologi ikke er en stopklods for en optimal søgeoplevelse.

Dette kan forstærkes igennem en aftale med Alpha Solutions med ”Search Experience Optimization” – en række workshops og et program, hvor vi løbende hjælper jer med at holde jeres søgning relevant og opdateret.