Med et Product Information Management-system (PIM) bliver det meget nemmere at holde styr på jeres produktinformation. PIM-systemet er en centraliseret database, hvor produktinformation kan opdateres på både kategori- og produktniveau.
Hvis I lever af at sælge produkter, skal der også være fuldstændig styr på produktdata, da det er omdrejningspunktet for hele den digitale tilstedeværelse.
Det er en helt afgørende del for kunden i både B2C, B2B og D2C, som gerne vil kende den præcise størrelse, guide til anvendelse, produktmateriale, fremstillingsmetoder osv.… Ofte er en baggrundshistorie om ens produkt også vigtigt at videreformidle.
Om I skal bruge beskrivelserne af produkter i en marketing-kontekst, eller om I skal have tekniske specifikationer på plads, er et PIM-system guld værd. Arbejdet i forbindelse med et PIM-projekt hjælper jer med at forbedre berigelsen af produkter, som positionerer jeres produkter bedre end konkurrentens.
Hvorfor er et PIM-system afgørende for e-handel?
Med struktureret produktdata forbedrer I produktsøgninger - både internt og for kunderne.
Med et PIM-system skaber I fundamentet for det Digitale Produktpas ved at samle og strukturere de produktdata, som fremover skal deles med kunder, myndigheder og samarbejdspartnere.
I bliver mere synlige i produktfeeds til markedspladser, sociale medier, displays m.m.
I giver kunder og forhandlere en bedre købsoplevelse.
I giver jeres medarbejdere et værktøj, der gør det nemmere og hurtigere at lancere, opdatere og markedsføre produkter.
Vi integrerer PIM-systemer i jeres systemlandskab, og sammen finder vi ud af, hvordan I får mest værdi ud af teknologien.





