CMS-migrering

...der frigør budget og tempo til vækst

Jeres CMS skal gøre det lettere at udvikle forretningen – ikke dyrere at holde den kørende.

Er jeres nuværende CMS blevet en bremseklods?

Et platformsproblem viser sig sjældent kun i den tekniske drift. Det kan mærkes i alle led af organisationen og bliver årsagen til frustrationer, forsinkelser og begrænsede muligheder.

Store dele af budgettet går til vedligeholdelse, hosting, opgraderinger og dyre load tests. I betaler for at holde platformen kørende – før I når at skabe ny værdi.
Nye funktioner skal bygges fra bunden. Selv mindre ændringer kræver udviklere, og marketing må vente på prioritering, udvikling og release.
I vil have nyt PIM, en bedre search-funktion eller en ny salgskanal, men det er dyrt at integrere i et system, hvor teknisk gæld har hobet sig op.
Hvert nedbrud koster både omsætning, tillid og udviklingstimer til oprydning. En opdatering bør ikke risikere flere timers nedetid.

Hvad er CMS-migrering?

CMS-migrering er flytningen af et websites indhold, struktur, integrationer og funktionalitet fra ét content management system til et andet, fx fra en ældre on-premise-løsning til en headless eller composable platform.

Det giver typisk mening, når driftsomkostninger, afhængighed af udviklere, ustabilitet eller en fastlåst arkitektur gentagne gange bremser forretningen.

En vellykket migrering gennemføres i kontrollerede faser, så SEO-placeringer, data og oppetid bevares undervejs.

Et opgraderet CMS gavner flere samtidig

Til dig der arbejder med marketing

Bliv fundet – også når kunderne spørger AI

I dag er et CMS mere end blot håndtering af indhold. Med AI-værktøjer bliver indhold og produkter fundet på nye måder - og vedligeholdes også forskelligt end for bare få år siden.

AI Visibility er blevet en ny disciplin, der ændrer hvordan jeres website skal strikkes sammen både indholdsmæssigt og teknisk. Jeres kunder søger ikke længere kun gennem websitets navigation og traditionelle søgemaskiner.

Hvis jeres indhold og produktdata ikke er struktureret, risikerer I at blive usynlige, når målgruppen søger via AI-modeller. Et moderne CMS gør jeres indhold synligt i både søgemaskiner og AI-svar (GEO), og det giver jer kontrol over AI-genereret indhold, før det publiceres.

Mange lande, mange sitetyper – én platform

Kompleksiteten ligger sjældent i et enkelt site. Den ligger i mængden. Større virksomheder har typisk flere sprogversioner til forskellige markeder og brands fordelt på flere websitetyper - corporate, kampagne, produkt, e-commerce, support og forhandlerportaler – bygget over mange år, af skiftende teams.

Resultatet er ofte, at det samme indhold skal vedligeholdes flere steder, og at en kampagne skal bygges forfra på hvert marked.

Med fælles skabeloner og komponenter kan en ny kampagneside eller produktlancering rulles ud på tværs af markeder uden at starte forfra. Ret en tekst eller et billede ét sted, og ændringen slår igennem dér, hvor den skal.

Ved at skabe globale rammer sikrer vi også, at brandet fremstår ens overalt.

Hvem må oprette, ændre og publicere hvad – globalt, regionalt og lokalt? Med indbyggede godkendelsesflows i selve brugergrænsefladen, får jeres redaktører et langt bedre billede af de forskellige stadier.

SEO/GEO skal håndteres marked for marked. Domænestruktur, hreflang, redirects og lokale placeringer kan ikke løses i én samlet omlægning.

Hvor meget der skal være fælles, og hvor meget der skal være lokalt, er en af de vigtigste beslutninger i en migrering. Den afgør både, hvor let marketing kan arbejde, og hvad platformen koster at drive. Den beslutning hjælper vi jer med at træffe.

Til dig der arbejder med IT/forretning

Målet er et CMS, der gør jer forretningsdygtige

Det handler om at have en stabil og skalerbar platform, der gør det lettere at eksekvere på de daglige opgaver, og som er nem at videreudvikle på.

Skal det så være composable, headless eller all-in-one DXP?

Der findes ikke én arkitektur, der er rigtig for alle.

En composable eller headless løsning kan give stor fleksibilitet, men medfører også flere integrationer og et større behov for teknisk styring. Har I selv kompetencerne eller en partner som Alpha Solutions, som I kan støtte jer op ad?

En samlet platform kan være enklere at drive, men risikerer at skabe ny afhængighed og højere licensomkostninger.

De nye fundamentale krav

En migrering behøver ikke være et big bang

Den største risiko er ofte ikke selve teknologien, men at forsøge at ændre alt på én gang.

Vi planlægger migreringen i kontrollerede faser:

Et platformsvalg må ikke begynde med en favoritplatform. Det skal begynde med jeres forretning.

Vi kombinerer teknisk dybde med forståelse for e-commerce, data management, marketing og de processer, løsningen skal understøtte. Derfor kan vi både udfordre kravene, vurdere konsekvenserne og bygge den arkitektur, der skaber mest værdi på kort og lang sigt.

AI er en accelerator i migreringsprocessen

AI ændrer ikke kun kravene til den nye platform. Det ændrer også på hastigheden fra afklaring til lancering. Hos Alpha Solutions bruger vi AI tværgående igennem projekter – fra projektstyring til kode, test og dokumentation.

Vores brede teknologierfaring og AI-understøttede arbejdsform gør det muligt at lære på tværs. Vi registrerer, hvilke modeller og metoder der fungerer bedst til forskellige opgaver, så det værdifulde i ét projekt kan kvalificeres til det næste – uden at løsningen bliver standardiseret på bekostning af jeres behov.

Det gør en CMS-migrering mere attraktiv netop nu: I kan etablere et fundament, der er klar til AI i forretningen, og samtidig få gavn af AI i selve leverancen.

Det betyder ikke autopilot, men det er værktøjer, der gør processen nemmere end det har været tidligere.

Vellykkede CMS-migreringer

Fra licensfrie til enterprise

A tractor in the morning mist with the sunrise looming in the background
DLG Group

Corporate website til en samlet gruppe

Som led i en større digital transformation har vi bygget et corporate website på Storyblok CMS, som kombinerer headless arkitektur med redaktionelle muligheder, som fjerner flaskehalse i den operationelle drift.

Cozy bedroom with a low bed, beige bedding, abstract wall mirror, and large window. A rustic wooden bench and slippers are in the foreground.
Drømmeland

Ny løsning med 24% højere online-omsætning

Drømmelands omstilling til en composable commerce-arkitektur er både et teknologisk og forretningsmæssigt løft. Valget af specialiserede, tilkoblede værktøjer til deres tech stack - i stedet for én større platform - giver Drømmeland større ejerskab over deres digitale strategi og roadmap.

A view from above on multiple windmills placed in green fields
CIP

Nyt website på Umbraco Cloud

Et nyt, inspirerende website på Umbraco giver Copenhagen Infrastructure Partners bedre muligheder for at sætte endnu mere skub i den grønne omstilling. Bygget på open source, der holder omkostningerne nede, men forbedrer de redaktionelle værktøjer.

CMS

Samarbejdspartnere

Vi har erfaring med en lang række CMS-systemer

Ofte stillede spørgsmål

Når stigende driftsomkostninger, udviklerafhængighed, ustabilitet eller en fastlåst arkitektur gentagne gange begrænser forretningen. I nogle tilfælde er en optimering dog mere rentabel end en fuld migrering.
Ikke nødvendigvis. Headless giver fleksibilitet og mulighed for genbrug på tværs af kanaler, men stiller også større krav til arkitektur og integrationer. Valget skal afhænge af jeres konkrete behov.
Start med struktureret indhold, pålidelige data, klare rettigheder og veldefinerede integrationer. AI-værktøjerne kan skifte hurtigt. Fundamentet skal kunne holde længere end den enkelte model.
Ja. Med en trinvis migrering, grundig test og en kontrolleret lanceringsplan kan risiko og nedetid reduceres markant.
Gennem en fælles kerne af skabeloner, komponenter og governance, som de enkelte markeder kan tilpasse inden for. Migreringen kører i bølger med et pilotmarked først, og SEO, redirects og hreflang håndteres land for land.

Bestil et CMS-tjek

Vi gennemgår jeres nuværende situation, ambitioner og tekniske landskab og giver jer et kvalificeret udgangspunkt for den næste beslutning.

Image of Klaus Petersen

Klaus Petersen

Global CTO

Mobile: +45 22 69 59 60

Email: klp@alpha-solutions.com

Image of Jakob Huus Andreasen

Jakob Huus Andreasen

Director of Sales

Mobile: +45 23 25 26 12

Email: jha@alpha-solutions.com