Roland Villemoes og Klaus Petersen med Sitecore Most Valuable Professional bagde

To medarbejdere i Alpha Solutions er blevet udnævnt som Sitecore MVP. En udmærkelse, der tildeles for engagement og dedikation i Sitecore-miljøet.

9.2.24

PRESSEMEDDELELSE

Igen i år kan vi i Alpha Solutions annoncere, at Klaus Petersen og Roland Villemoes er blevet kåret til Most Valuable Professional (MVP) af Sitecore i hhv. kategorierne Ambassador og Technology. De er to ud af blot 69 Ambassador MVPs og 147 Technology MVPs på verdensplan til at få udmærkelsen i år.

Det betyder dermed også, at Klaus Petersen udvider sin egen rekord for at være den eneste, som har modtaget anerkendelsen hvert år siden MVP-programmets begyndelse.

18 ÅR MED FREMRAGENDE DIGITALE LØSNINGER I FÆLLESSKAB MED SITECORE


I dets nu 18. år anerkender MVP-programmet fagpersoner, der aktivt deler ud af deres viden og ekspertise i online og offline Sitecore-miljøer og hjælper med at anvende Sitecores produkter på optimal vis.

Udvalgt ud fra en pulje bestående af mere end 16.000 certificerede udviklere og over 30.000 aktive deltagende i miljøet, så er de 247 MVPs i sandhed en elitegruppe. Dette års MVPs er udvalgt af et panel af Sitecore-ansatte, bestående af udviklere til ledelse, som baserer deres valg på kvaliteten, kvantiteten og påvirkningen af det arbejde, der er foretaget i 2023. Dette inkluderer vidensdeling af produktekspertise og avanceret viden om Sitecore-platformen i samarbejde med partnere og kunder. 

“Jeg er utrolig beæret og glad for at modtage en Sitecore MVP Technology Award. Jeg er dybt taknemmelig for Sitecore-miljøet over deres støtte og samarbejde. Sitecore er indbegrebet af god teknologi, og når man er teknologisk interesseret helt ind til hjertet, så føler jeg mig hjemme i Sitecores fællesskab. Jeg glæder mig til at fortsætte med at kontribuere til det fantastiske miljø og udnytte Sitecores stærke composable platform til at skabe moderne, digitale oplevelser. Denne delte vision driver os til skubbe til grænserne for hvad der er muligt inden for det digitale landskab", siger Roland Villemoes, CTO i Alpha Solutions USA.

“Når jeg ser tilbage på min tid som Sitecore MVP, er jeg imponeret over, hvordan Sitecore har udviklet sig i løbet af de sidste 18 år. Der er ingen tegn på alderdom hos Sitecore - de formår at genopfinde sig selv i den composable verden. Jeg ser dette som et bevis på de mennesker, der driver innovationen hos Sitecore. Jeg føler mig heldig over stadig at kunne regnes blandt verdens Sitecore MVP'er. ," fortæller Klaus Petersen, CTO og partner i Alpha Solutions.

“Vi er for 18. år i træk glade for at kunne ære eksperterne, der har udmærket sig gennem deres tekniske kunnen og engagement i at hjælpe andre med at skabe fantastiske digitale oplevelser", siger Dave O’Flanagan, Sitecore chief product officer. “MVP'erne er uvurderlige for det globale Sitecore-fællesskab, og de fortsætter med at imponere os med deres unikke bidrag."

Du kan finde mere information om MVP-programmet her: mvp.sitecore.com.

OM ALPHA SOLUTIONS

Alpha Solutions har i 20 år udviklet på markedsførende teknologier og løftet vores kunders IT-løsninger (ERP, CRM, PIM, OMS, Commerce m.m.) i målet om at skabe målbare, kontinuerlige og overbevisende resultater på tværs af industrier. Vi har kontorer i København, Norge og USA og er Sitecore Gold Partner med nogle af de største og mest komplekse e-commerce løsninger på verdensplan på CV'et.

Klaus Petersen

KLAUS PETERSEN

Global CTO