Sitecore - Most Valuable Professional

Tre medarbejdere i Alpha Solutions er blevet kåret til Sitecore MVPs – en udmærkelse, der tildeles for en dedikeret indsats i Sitecore-miljøet.

12.2.20

PRESSEMEDDELELSE

Alpha Solutions er stolt af at kunne annoncere, at Niket Ashesh, Roland Villemoes og Klaus Petersen hver er blevet kåret til MVP (Most Valuable Professional) af Sitecore®, en af verdens førende inden for digital experience management software. Niket Ashesh er en af blot 97 Ambassador MVPs, mens Roland Villemoes og Klaus Petersen er to af kun 19 Commerce MVPs på verdensplan.

MVP-programmet, der har eksisteret i 14 år, anerkender fagpersoner inden for Sitecore-miljøet, som aktivt bruger deres evner og ekspertise til at hjælpe andre med at anvende Sitecores produkter til at levere markedsførende kundeoplevelser. Af mere end 13.000 certificerede udviklere og 24.000 aktive Sitecore-deltagere anses de 316 MVPs for at være de dygtigste i feltet. Dette års vindere er udvalgt for kvaliteten, kvantiteten og betydningen for den indsats, de har leveret i 2019. Heriblandt delingen af ekspertviden og evner på Sitecore-platformen til at hjælpe både partnere og kunder.

”Som en af de ældste og mest erfarne Sitecore partnere i verden er vi stolt af igen at have flere af vores medarbejdere udvalgt som Sitecore MVP. Vi anser prisen som en bekræftelse på vores dedikation til at samarbejde med Sitecore om at gøre vores kunder i stand til at optimere og anvende deres Sitecore-løsninger i målet om at opnå vækst og resultater i deres markeder. At blive tildelt en Sitecore MVP er et vidnesbyrd til vores medarbejderes involvering i Sitecore-fællesskabet, og sidst, men ikke mindst, deres egenskab til at hjælpe Sitecore-brugere og administratorer med at finde indsigtsfuld og innovative måder at løfte både eksisterende og nye Sitecore-teknologier på,” siger Kim Bækgaard, Partner i Alpha Solutions.

Alpha Solutions kombinerer kraftfulde teknologier med indsigtsfuld digital forretningsrådgivning og innovativ softwareudvikling for både lokale og internationale virksomheder. Niket, Roland og Klaus har alle en enorm erfaring med e-handel og udviser kontinuerlig involvering i at dele ud af deres Sitecore-ekspertise for at fremme virksomheders og udvikleres viden omkring platformen.

“En af vores største fordele er det samarbejdsvillige Sitecore-miljø, hvor medlemmer deler teknisk viden og indsigter på et flertal af kanaler og events for at hjælpe hinanden med at bygge bedre digitale oplevelser for deres organisationer og kunder. Sitecore MVPs skiller sig ud ved at være ledere i miljøet i form af deres passion og tilbøjeligheden til at investere deres egen tid med bidrag, som inkluderer alt fra uddannende blogs, videoer, podcasts og foredrag til support på sociale medier og fora. De er en uvurderlig ressource og en vigtig del af Sitecores brugeroplevelse, og det er vi taknemmelige for,” udtaler Pieter Brinkman, Senior Director of Technical Marketing i Sitecore.

”Sitecore MVPs er altid de første på listen til at få adgang til de senest udviklede produkter fra Sitecore, og vi vil læne os kraftigt op ad dem, når vi introducerer det nye Software as a Service (SaaS) produkt senere i år. Jeg ser frem til at arbejde med projektet sammen med denne utrolige gruppe,” tilføjer Brinkmann.

Sitecores SaaS-produkt vil gøre det betragteligt lettere og hurtigere at bygge digitale løsninger, alt imens fleksibiliteten fastholdes for Sitecore partnere og kunder til at skabe differentierede oplevelser. Brugere på Sitecores SaaS-platform vil dermed altid have den seneste version af produktet installeret ved hjælp af automatiske opdateringer.

Mere information om MVP-programmet kan findes på Sitecores MVP-site.

OM ALPHA SOLUTIONS

Alpha Solutions udvikler på markedsførende teknologier og løfter vores kunders IT-systemer (ERP, CRM, PIM m.m.) i målet om at skabe målbare, kontinuerlige og overbevisende resultater. Vi har kontorer i København, Oslo, New Jersey, Dallas og Los Angeles og er førende Sitecore implementeringspartner med ansvaret for nogle af de største og mest komplekse e-commerce løsninger på verdensplan.