Sitecore 9 Upgrade - Alpha Solutions

Til årets største Sitecore-begivenhed, Sitecore Symposium 2021, blev det officielt meldt ud, at der fremover satses på cloud, API’er og microservices på deres Digital Experience Platform.

13.10.21

AF ALEXANDRE BEGUIN

Det kommer næppe som en stor overraskelse efter at Sitecore har opkøbt en stribe af andre virksomheder. De er nu en del af produktporteføljen og ændrer samtidig måden Sitecore tilgår markedet på.

MERE FRIHED – MERE FOKUS PÅ INTEGRATIONER

Indtil nu har man nemlig opereret ud fra et udvalg af PaaS-produkter, men siden SaaS, cloud-hosting, API’er og microservice er blevet standarden for mange, har de ændret måden de tilbyder deres DXP-produkter. Med andre ord har Sitecore fået en mere moderne tilgang, som gør det rigtig interessant som kunde. 

Sitecore Digital Experience Platform

Grafik: Dave O’Flanagan, Fra Sitecore Symposium 2021, Creating Unforgettable Customer Experiences as your Brand Identity: Sitecore’s Plan to Get you There

Composable digital experience platforms (DXP) giver muligheden for at tilvælge akkurat de komponenter, der passer til ens forretning og skridt for skridt kombinere dem i et skræddersyet landskab.

De nye SaaS-produkter, som fx Sitecore OrderCloud, Sitecore Discover og Sitecore Content Hub kan tilføjes til en allerede eksisterende Sitecore XP uden behovet for en opgradering. Men fordi de er udviklet som stand-alone produkter, kan de også kobles sammen med andre produkter uden for en Sitecore-løsning.

Tilgangen kræver større fokus og kundskab på integrationerne mellem forskellige systemer, men gøres det rigtigt kan man øge ROI og reducere totalomkostninger.