Samsøe & Samsøe - Alpha Solutions

Samsøe Samsøe gjorde sig klar til international vækst med en Salesforce Customer 360 graders løsning, der helt unikt giver et fuldendt kundeperspektiv. Det gjorde Samsøe Samsøe i stand til at give kunderne en god og sammenhængende oplevelse lige fra køb og levering til den efterfølgende dialog og service.

Det danske modehus Samsøe Samsøe er anerkendte for deres tidløse og sofistikerede modekollektioner, der trækker på den danske designtradition og tilfører den skandinaviske stil de nyeste trends med et minimalistisk touch. Samsøe Samsøe er frontløber i den danske modeverden. Derfor ønskede de naturligvis det stærkeste e-commerce fundament og den bedst mulige udnyttelse af virksomhedens produktsortiment i alle kanaler med et internationalt perspektiv in mente. De ville optimere deres webshops til nye platforme, der ville muliggøre vækst i udlandet uden at åbne fysiske butikker. De ønskede desuden at få større indsigt i deres kunder og gøre brug af kunstig intelligens, så de kunne personalisere købsoplevelsen til hver enkelt kunde.

ET EXCEPTIONELT SAMARBEJDE

Samsøe Samsøe kom til Alpha Solutions med deres vision om at blive et verdensomspændende modehus. De vidste derfor, at det rigtige e-commerce fundament var nødvendigt at bygge fra begyndelsen, så de fik de rigtige rammer at vokse i.

Alpha Solutions var den rigtige samarbejdspartner for Samsøe Samsøe på grund af den lokale tilstedeværelse med et nærværende og professionelt team af forretnings- og løsningsarkitekter, udviklere og sparringspartnere, der kan udvise teknologisk forståelse og forretningsmæssig indsigt i Samsøe Samsøes e-commerce processer. Dertil var den mangeårige erfaring med Salesforce Commerce Cloud heller ikke uden betydning.

Med Samsøe Samsøe var Alpha Solutions med på en imponerende rejse, hvor modehuset gik forrest ved at transformere og optimere deres B2C onlinesalg mod international vækst med Salesforce Customer 360. En løsning, der giver unikt og samlet kundeindsigt samt en enestående kundeoplevelse ved en cross-channel løsning, der forbinder Commerce Cloud, Service Cloud og Marketing Cloud.

ULTIMATIV KUNDEINDSIGT MED SALESFORCE CUSTOMER 360

Samsøe Samsøe havde behov for at få bygget flere webshops. Først og fremmest til hovedbrandet, Samsøe Samsøe, derefter til søsterbrandet, Envii og senere i processen byggede Alpha Solutions også webshoppen for deres tredje brand, Devier. Alle onlinebutikker blev bygget på en Salesforce Commerce Cloud-platform med et Sitecore CMS tilknyttet for at lette indholdsredigering for webredaktionen samt styrke content marketing-delen af forretningen. Desuden blev Salesforce OMS samt inriver PIM også integreret.

Den unikke 360 graders løsning kommer med implementeringen af Commerce Cloud, Service Cloud (kundeservice) og Marketing Cloud (e-mail marketing automation). De sidste to er begge med til at optimere efterkøbsoplevelsen. På Samsøes danske webshop blev der også integreret et true omnichannel shopping-univers for Samsøe Samsøes fysiske butikker og de eksterne brands heri.

Samsøe Samsøe - Alpha Solutions
Samsøe Samsøe - Alpha Solutions

OM SAMSØE SAMSØE

Samsøe Samsøe startede i 1993, da brødrene Klaus og Preben Samsøe åbnede en lille butik i eget navn i Københavns latinerkvarter. I 2000 overtog Peter Sextus og Per-Ulrik Andersen varemærket og forvandlede det til et internationalt modehus med fokus på moderne tøj, fodtøj og accessories til mænd og kvinder.

Samsøe Samsøe, der har rod i den skandinaviske kulturarv, defineres af en æstetik stil, der kombinerer den utilitaristiske energi i københavnsk streetstyle med en karakteristisk skandinavisk ånd. Kollektionerne bryder med de aktuelle trends og trækker på Danmarks hæderkronede designtradition, der resulterer i en minimalistisk, prismæssigt overkommelig og let tilgængelig stil med et tydeligt nordisk look.

www.samsoe.com

Platformene blev desuden sat op for at gøre det lettere at lancere nye brands efterhånden, som virksomheden skulle vokse.

Dermed kom Samsøe Samsøe godt på vej til at færdiggøre visionen om en 360 graders løsning med mulighed for et holistisk billede af hver enkelt kunder på tværs af salgskanaler. De ved således alt om deres kunder i et single view, bl.a. hvilke e-mails de har læst, hvor meget de har handlet online, hvad de søger efter på Google, og hvad de har fortalt til kundeservice. Omvendt får deres kunder en bedre købsoplevelse.

NIRVANA FOR ONLINESHOPPEN
En 360 graders løsning er uden tvivl et drømmescenarie for enhver virksomhed, der driver e-commerce. Derfor er det også noget, man har talt om i den digitale marketingbranche de sidste 10-20 år. Og der har været flere forsøg på at nå derhen, men Alpha Solutions og Salesforce var måske det første bud på nogen, der for alvor kunne lykkes med en samlet løsning.

Hvis ens fokus er business to consumer (B2C), så er kombinationen af Marketing Cloud, Service Cloud og Commerce Cloud et virkeligt stærkt værktøj, da det gør den digitale forretning i stand til at binde køb, levering, service og dialog tæt sammen. Det er ikke mange, der endnu har det komplette 360 graders syn på deres kunder, hvilket gjorde Samsøe Samsøe til en unik digital innovator, som er rigtig godt på vej til at fuldføre den vision.

Samsøe Samsøe startede deres Salesforce Customer 360 rejse med et B2C-afsæt, hvor Commerce Cloud var første implementering i løsningen. De har færdiggjort hele B2C-aspektet af Customer 360 og bevægede sig tættere på den fuldendte 360 graders indsigt ved også at integrere B2B (tøjkollektioner til de eksterne forhandlere) med Sales Cloud.

Samsøe Samsøe er således et levende og glimrende eksempel på, hvordan en virksomhed kan understøtte sin digitale strategi ved at udnytte Salesforces platforme.

Klaus Petersen

KLAUS PETERSEN

Global CTO