Georg Jensen - Alpha Solutions

For Georg Jensen byggede Alpha Solutions en multistore webshop, der hurtigt har gjort det muligt for det ikoniske designfirma at udrulle deres digitale løsning globalt. Med lokaliseringer til hvert enkelt land, formår det verdensomspændende brand at bevare et lokalt islæt.

Georg Jensen ønskede at booste deres forretning til et højere internationalt niveau, så deres anerkendte produkter kunne nå ud i alle verdenshjørner. Til dette havde Georg Jensen behov for et solidt e-commerce fundament. De oplevede udfordringer med deres eksisterende løsning, som ikke muliggjorde global vækst. Der var behov for en løsning, der tog højde for markedernes forskelligheder, så købsprocessen kunne tilpasses landenes lokale facetter.

SAMMENSPIL MELLEM COMMERCE, CMS & PIM

For at realisere Georg Jensens ambitioner, udviklede Alpha Solutions en løsning, vi betegner som ’den gyldne treenighed’. Kombinationen af Salesforce Commerce Cloud, Sitecore CMS og inrivers PIM-system.

Salesforce Commerce Cloud var platform-fundamentet. Denne blev integreret med Sitecore CMS, som beriger webshoppen med værdifuldt indhold og gør indholdsredigeringen mere agil. Georg Jensens produktsortimentet varierer i hvert af de 15 lande, hvilket betyder, at produktkataloget for hvert enkelt marked tilpasses de lokale præferencer. PIM-systemet er derfor uundværligt

ØJE FOR DEN LOKALT HANDLENDE

Det kræver moden viden og udførlig teknisk erfaring at drive et internationalt e-commerce-projekt som Alpha Solutions har gjort i samarbejde med Georg Jensen. E-handelskulturen varierer fra land til land, både hvad angår betalingsmetoder, varepræferencer, fragt, jura og sprog. Hver lokal side kræver derfor specifikke integrationer, der tager højde for de unikke nationale forhold.

Det komplicerede skattesystem i USA med ’sales tax’ på tværs af stater er blot et af eksemplerne på et lokalt købsaspekt, der skal tages højde for. Den endelige skatteberegning afhænger blandt andet af produktkategorier, der varierer fra delstat til delstat. Alpha Solutions integrerede derfor skatteberegningssystemet Avalara, der automatisk udregner det skattepligtige. Både for den betalende kunde, men også i forhold til det beløb som Georg Jensen er forpligtet til at betale hver enkelt delstat.

For at styrke troværdigheden yderligere, har Georg Jensen sprogversioneret alle siderne, så de besøgende møder webshoppen i deres eget sprog.

Løsningen blev udviklet samtidig med, at Georg Jensens ERP-system blev opdateret internt i deres IT-afdeling. Men til trods for dette, lykkedes det at implementere løsningen i en glidende overgang - uden forsinkelser.

SKALERBAR MULTISTORE-LØSNING

Alpha Solutions leverede en ny international webshop, der gør Georg Jensens smukke produkter tilgængelige verden over med hver enkelt lands e-handelskultur for øje.

Alpha Solutions har skabt et fundament, der giver Georg Jensen mulighed for at vækste, samtidigt med, at den skaber rammerne for, at virksomheden hurtigt og problemfrit kan rulle sig ud på nye internationale markeder.

Georg Jensen Logo
Georg Jensen screenshop - Alpha Solutions

OM GEORG JENSEN

Med en historie, der strækker sig over mere end 100 år, repræsenterer Georg Jensen unik håndværksmæssig kvalitet og tidløst æstetisk design, som spænder fra korpus til ure, smykker og produkter til hjemmet.

www.georgjensen.com

Klaus Petersen

KLAUS PETERSEN

Global CTO