En helikopter holder på jorden på Færøerne

Atlantic Airways er kommet på vingerne på deres e-mail marketing rejse, så flyselskabet nu kan automatisere vigtig information til deres passagerer samt indsamle nye leads på websitet.

Et ønske om en fleksibel og brugervenlig platform til e-mail markedsføring startede samarbejdet mellem Atlantic Airways og Alpha Solutions.

Atlantic Airways eksisterende platform var ikke den rigtige løsning til deres behov. Flyselskabet efterspurgte en brugervenlig platform, hvor de kunne automatisere deres kommunikation, sende ad hoc nyhedsbreve samt indsamle nye leads på deres hjemmeside. Derfor spurgte de Alpha Solutions om hjælp til at udvælge en ny platform og få den på vingerne. Valget faldt på marketingplatformen Klaviyo, der var det perfekte match til Atlantic Airways’ ønsker.

RESULTATER FRA E-MAIL MARKETING 

Gennemsnitlig open-rate på 46.26%
Gennemsnitlig click rate på 23.11%
Unsubscribe rate 0,03 %


Føl dig tryg på rejsen

Som rejsende med Atlantic Airways modtager man en e-mail en uge før afrejse og en e-mail to dage før. I begge e-mails sendes en oversigt over passagerer, tildelte sæder, bestilte måltider og bagageinformation. Derudover bliver de rejsende tilbudt ekstra services og muligheden for at nemt at checke ind op til to dage før afrejse.

Atlantic Airways ønskede at overføre deres eksisterende e-mail flows til Klaviyo, og samtidig give design og content et ansigtsløft. Alpha Solutions har lavet en integrationen til bookingsystemet og implementeret det nye design, så brugeroplevelsen for passagerne er optimal på tværs af de mest anvendte e-mailklienter.

Atlantic Airways bruger også Klaviyo til at sende deres nyhedsbreve med aktuelle tilbud og nyheder. På sigt skal det også håndtere kommunikationen fra deres kundeklub, Súlubonus.

Integration mellem bookingsystem og Klaviyo

Alpha Solutions har implementeret en integration til Microsoft Azure. Første trin håndterer indlæsning af bookingfiler, og data behandles og gemmes i en SQL-database. Derefter sendes det afsted til Klaviyo ved hjælp af det API, de tilbyder. Det gør det muligt at informere passagererne om alt det, der er relevant for deres rejse: Afgangstider, bagage, sædevalg mm.

For at sikre at passagererne altid får den vigtige information, er der opsat et "Sikkerhedsnet", som monitorerer, at data overføres succesfuldt.

På vej mod nye højder

Med deres nye platform har Atlantic Airways fået et solidt setup. Den intuitive brugerflade har gjort arbejdsgangene nemmere og giver Atlantic Airways bedre muligheder for at udvikle deres markedsføring.

Atlantic Airways logo

OM ATLANTIC AIRWAYS

Siden 1987 har Atlantic Airways fungeret som det nationale flyselskab på Færøerne. Atlantic Airways spiller en afgørende rolle i at fremme turismen til Færøerne med ruter til de fleste større europæiske storbyer samt New York. Derudover har Atlantic Airways også en væsentlig rolle i eftersøgninger og redninger, hvor de stiller en helikopter og mandskab til rådighed døgnet rundt.

www.atlanticairways.com

TEKNOLOGIER

Klaviyo
Salesforce Service Cloud
Microsoft Azure

Skabelon af infomail før afrejse med Atlantic Airways

Julie Ipsen - Alpha Solutions

JULIE IPSEN

CRM- og marketing specialist