Sitecore opkøber Scrunch: Et signal om fremtidens digitale marketing?

AI har ændret måden, kunder opdager og vurderer brands på. Sitecores opkøb af Scrunch peger på en ny virkelighed for digital marketing og website performance.

Sitecore annoncerede i begyndelsen af juni opkøbet af Scrunch. Det er et tydeligt signal om, hvor de bevæger sig hen - og om hvordan digital marketing er ved at ændre sig med AI.

Opkøbet er værd at holde øje med, fordi det indikerer at spillereglerne for synlighed, performance og brandopfattelse er i bevægelse.

Som Jakob Huus Andreasen, Director of Sales hos Alpha Solutions, siger:

Sitecore har netop opkøbt Scrunch - og det fortæller noget vigtigt om hvor platformen er på vej hen.

Scrunch er en AI Customer Experience Platform, der hjælper brands med at forstå og forbedre hvordan de fremstår i LLM-søgninger og svar, som i stigende grad former købernes opfattelse af et brand, før de overhovedet besøger en hjemmeside.”

Fra website performance til AI visibility

I mange år har digital performance handlet om kendte discipliner: SEO, paid search, content quality, teknisk performance, personalisering, konverteringsoptimering og marketing automation.

De discipliner forsvinder ikke.

Men der kommer et nyt lag ovenpå: Hvordan bliver I forstået, omtalt og anbefalet af AI-systemer?

Når forbrugerne anvender ChatGPT, Gemini, Perplexity, Copilot eller Googles AI Mode til at undersøge leverandører, produkter, priser, alternativer og markedstendenser, sker en del af købsrejsen uden for virksomhedens eget website.

Den primære besøgende på et website er i stigende grad en maskine, der besøger på vegne af et menneske.

Det rejser nogle spørgsmål:

  • Bliver jeres brand overhovedet nævnt?

  • Bliver det nævnt korrekt?

  • Er jeres konkurrenter mere synlige i AI-genererede svar?

  • Forstår AI-værktøjerne jeres kategoristruktur?

  • Hvilke kilder bruger AI’en til at beskrive jer?

  • Er websitet struktureret, opdateret og maskinlæsbart nok til at blive forstået korrekt?

Det er præcis den type spørgsmål, Scrunch og lignende platforme forsøger at give marketingteams bedre indsigt i.

Hvad fortæller opkøbet om Sitecores roadmap?

Opkøbet skal ses i sammenhæng med Sitecores bredere bevægelse mod SitecoreAI.

Det er det seneste skridt i en større bevægelse. Med SitecoreAI har Sitecore samlet CMS, CDP, personalisering, search og digitale assets i ét system med AI bagt direkte ind i arbejdsgangene. Scrunch-opkøbet viser at ambitionerne rækker endnu længere - ind i det lag hvor brands konkurrerer om opmærksomhed i en verden styret af AI-genererede svar", siger Jakob Huus Andreasen.

Hvis AI-genererede svar i stigende grad former kundernes research, bliver digital experience ikke længere begrænset til de kanaler, virksomheden selv kontrollerer. Brandets digitale tilstedeværelse skal forstås som et samlet informationsøkosystem, hvor website, metadata, content, produktinformation, anmeldelser, eksterne kilder og AI-fortolkninger spiller sammen.

Scrunch er mere end en produktnyhed. Det er et sporskifte

Sitecores opkøb af Scrunch er derfor mere end en produktnyhed.

“Platformsskiftet sker nu. De virksomheder der forstår hvad SitecoreAI betyder for deres digitale setup - og handler på det - kommer til at stå stærkere end dem der venter”, opsummerer Jakob Huus Andreasen.

Hos Alpha Solutions har vi arbejdet med Sitecore i mange år. Vi kender platformen i dybden - hvad der er komplekst, hvad der kan automatiseres, og hvad der kræver erfarne hænder. I selve migreringsprocessen bruger vi også AI aktivt til at accelerere konvertering, hvilket holder både tidsplan og budget nede.

Hvad sker der, når alle begynder at gøre det?

Vi er eksperter i Sitecore og teknologien, men hvordan AI-systemerne vil påvirke digital marketing, synlighed og konkurrencen fremadrettet, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål til.

Hvis alle bruger de samme AI-værktøjer, de samme anbefalede formuleringer, de samme FAQ-strukturer og de samme generiske forklaringer, kan det hurtigt blive en ny form for standardisering.

Så hvem vinder?

  • Er det dem med det største annoncebudget?

  • Dem med det mest teknisk optimerede website?

  • Dem med den stærkeste brandfortælling

  • Dem med flest tredjepartskilder, anmeldelser, cases og brancheomtale?

Det korte svar er, at vi ikke kender hele svaret endnu.

Men udviklingen peger i én retning: Det handler ikke om at producere mere content, men at skabe content, som både mennesker og maskiner kan forstå, validere og bruge i den rigtige kontekst.

Det rejser måske det vigtigste spørgsmål af alle:

Hvis jeres næste kunde først møder jer gennem et AI-genereret svar - hvad vil I så gerne have, at svaret siger?

Hvad er dit næste skridt?

Det er meget nyt på én gang - det kræver overblik at vurdere hvad der er relevant for én selv. Hvis I vil have hjælp til at forstå hvad det betyder for jeres situation, er det præcis der vi kan bidrage.

Image of Alexandre Guhle Beguin

Alexandre Guhle Beguin

Head of Marketing

Mobile: 26 28 22 97

Email: abe@alpha-solutions.com