Wires and Cables - Alpha Solutions

Nemmere, hurtigere, bedre: Derfor bør jeres virksomhed investere i et Product Information Management (PIM)-system?

4.6.19

BY NIKET ASHESH

Nogle gange stiller kunder spørgsmålstegn ved PIM-systemer, fordi de frygter, at deres virksomheds unikke behov ikke kan dækkes tilstrækkeligt af en kommercielt tilgængelig platform.

I nogle tilfælde har de udviklet deres egne IT-systemer til håndtering af produktdata; i andre tilfælde har de skabt en kompleks arbejdsgang, der involverer Access-databaser, regneark, Word-dokumenter og InDesign-filer. I alle tilfælde bekymrer de sig om at miste kontrol over deres data eller om stigende udgifter.

Problemet er følgende: Omnichannel-salg og -marketing er ekstremt vanskeligt - hvis ikke umuligt - uden et PIM. Selvom omnichannel-marketing engang var en cutting-edge mulighed, har forbrugerforventninger hos både B2C og B2B Commerce gjort det til en streng nødvendighed for forretningen.

Så lad os diskutere nogle af de bekymringer virksomheder har om implementering af en PIM-løsning.

Men lad os først få afklaret hvad et PIM-system er, og hvordan det fungerer som en del af jeres teknologi-stack.

HVAD GØR ET PIM-SYSTEM?

Den enkleste definition af et PIM-system er, at det er et knudepunkt for opbevaring, berigelse, styring og publicering af dine produktinformationer. For mange virksomheder kommer produktinformation fra en række datakilder, såsom leverandører, producenter, interne produktudviklingsteams og forretningsenheder (til prissætning osv.). Nogle af disse enheder er geografisk lokale, og nogle er internationale. Derudover varierer måleenheder (Hedder det "hver", "ea," eller "stk"?), ligesom filformater til at sende information (.csv, .doc., osv.), for ikke at nævne de filformater, der er nødvendige for at fodre online- og trykte markedsføringskanaler (.eps, .mp4, .jpg).

Hvis al den information, fra alle disse kilder, i alle disse formater ikke håndteres omhyggeligt, bliver det "indholds-spaghetti".

Ingen kan lide "indholds-spaghetti". Især ikke personen, der skal styre og rydde op efter det!

Et PIM-system giver ikke kun en 'Single Source of Truth' for dine produktinformationer, men også mulighed for at sikre at informationen er fuldendt, overholder regler, er fleksibel, kan markedsføres eksternt og kompatibel med andre systemer. Det fungerer sammen med systemer som din Enterprise Resource Planner (ERP) eller Content Management System (CMS) samt dine e-handels- og SoMe-kanaler. Det automatiserer mange funktioner og arbejdsgange, og forenkler overgangen fra produktions-specifikationer til markedsføring til forbrugerengagement og i sidste ende salg.

Ret imponerende, ikke? Men I sidder inde med flere brændende spørgsmål.

KAN VI BARE UDVIDE VORES CMS ELLER ERP?

Begge er kraftfulde systemer, men ligesom en hammer fungerer dårligt som skruetrækker, så er disse systemer dårlige til produktinformation. Du kan måske få dem til at virke i et stykke tid, men du vil blive skuffet over resultaterne, da de ikke har al den funktionalitet, der er indbygget i et PIM.

Et PIM-system konsoliderer data fra din ERP eller CMS, og sammen med yderligere produktinformation, som er nødvendig for marketing og salg, bliver jeres produkter tilgængelige for kunderne, uanset hvor de støder på jeres brand.

Uanset hvor komplet din dokumentation er i jeres CMS eller ERP, er datastrukturen ikke tilstrækkelig for behovene hos salgs- og marketing, der må "berige" med produktanvendelse, grafik, video m.m), før den offentliggøres i jeres produktkatalog, online kampagne osv...

Hvis de ikke har adgang til de værktøjer, de har brug for, udvikler marketingfolk ofte deres egne værktøjer for at håndtere informationen.

Det resulterer i flere decentraliserede datakilder. Og det betyder unøjagtigheder, manglende versionskontrol, potentielle problemer med compliance og en masse andre problemer, der får alarmklokkerne til at ringe.

Selvom ERP-systemer understøtter en mangfoldighed af processer i produktlivscyklussen, adresserer de ikke tilstrækkeligt marketing- og publicerings-roller, arbejdsgange og usage tracking. Igen resulterer dette i manuelle processer (såsom at sende filer frem og tilbage, hvilket lægger unødvendigt pres på disse systemer). Ellers ses det også, at man bygger hjemmelavede løsninger, der er dyre at vedligeholde og tidskrævende at opdatere, efterhånden som behovene ændrer sig over tid.

Et sidste ting om udvidelse af jeres ERP: Husk, at dine finansielle data er der. Et PIM giver en ekstra buffer mellem dine finanser og resten af verden.

BEHOLDER JEG KONTROL OVER MINE DATA?

Med et PIM-system beholder du ikke bare kontrollen, du forbedrer den. Fordi PIM tilbyder en centraliseret måde at opbevare, berige og vedligeholde data på, bliver det "the source of truth" for dine produktinformationer.

De fleste PIM-løsninger kommer med brugerrettigheder og kontrol for at sikre, at dine produktdata er korrekte, versionskontrol for at sikre, at de er opdaterede, rapporter, der fortæller dig, hvor og hvordan stykker af indhold er blevet brugt, og en masse andre værktøjer, der giver dig stor og fleksibel kontrol over dine data.

VIL ET PIM LEVERE EN TILSTRÆKKELIGT STOR ROI TIL AT RETFÆRDIGGØRE ET KØB?

Jeg vil ikke lyve: At omdanne og transformere data er ikke billigt. Men omkostningerne ved at miste kunder (eller leverandører) er langt dyrere over tid.

Hvis de oplysninger, du gør tilgængelige for dine kunder, er fejlagtige eller inkonsekvente, vil kvaliteten af dit produkt ikke betyde noget uanset hvor godt det er. Fordi folk ikke vil købe det. (Eller de vil returnere det, fordi det ikke var, hvad de egentlig ønskede.)

Du skal også overveje de løbende forretningsomkostninger ved manuelt at vedligeholde flere databaser og regneark, hjemmelavede systemer og distributionskanaler.

De fleste af vores kunder har realiseret disse målbare fordele med et PIM:

  • Datakvaliteten øges på tværs af forretningsenheder.
  • Konverteringsrater øges betydeligt.
  • Produktreturering falder drastisk.
  • Time-to-market fremskyndes.
  • Produktiviteten øges (uden at tilføje ekstra arbejdskraft).
  • Planlægning og budgettering bliver lettere med øget datasynlighed og transparens.

Når jeres ansatte er mindre bundet op på arbejdet med databehandling, kan I fokusere mere på nye ideer, nye produkter og strategier til at få dem frem i verden.

Det alene er prisen værd for implementeringen af et PIM.

Jesper Stilling - Alpha Solutions

JESPER STILLING

E-commerce Consultant