NEYE - Alpha Solutions

Med en webshop og 42 butikker, er NEYE markedsledende i sin kategori inden for tasker, rygsække, kufferter og accessories. Den fondsejede virksomhed, der helt unikt donerer sit overskud til kræftforskning, var dog udfordret på et forældet e-commerce setup.

TO SPOR BLIVER TIL ÉT 

NEYE havde drevet e-handel i en betydelig årrække, men stod med en række udfordringer, der lagde en dæmper på væksten. Den digitale udvikling var stagneret på en begrænset platform og ERP-systemet manglede essentielle integrationer til webshoppen. De digitale processer var siloopdelt og krævede tungt manuelt arbejde, der både var en hæmsko for organisationen og i sidste ende for brugeroplevelsen.

ØGET FRIHEDSGRAD

Et af NEYEs primære ønsker var at effektivisere arbejdet for e-commerce teamet og give en større frihedsgrad i forhold til processer og rutiner med e-handlen. Projektet handlede derfor ikke ’blot’ om udvikling af en ny webshop, men ville tilmed influere de andre afdelinger i organisationen, hvor både indkøb, kundeservice, økonomi, marketing, lager og alle butikkerne var involveret. Alpha Solutions påtog sig den overordnede projektlederrolle og drev de mange processer, der i sidste ende skulle munde ud i både en organisatorisk implementering samt vækst i de forskellige salgskanaler. NEYE ønskede en stor frihedsgrad i det daglige arbejde med produkter, content og kampagner. Med et lille team var det vigtigt at finde det rigtige match, der kunne understøtte arbejdsprocesser og kundebehov.

I samråd med Alpha Solutions valgte NEYE at bygge den samlede platform på Optimizely og inriver PIM i kombination med det eksisterende Microsoft Navision. Ved at indsætte inriver mellem ERP og webshop gav løsningen mulighed for et godt produktoverblik, og med Optimizelys store fleksibilitet blev det daglige arbejde med e-commerce lettet betydeligt.

Optimizely har skabt mulighed for, at NEYE kan iværksætte kampagner på kort tid, skabe indhold i bloguniverset og ikke mindst matche content med salg af produkter.

AUTOMATISERET OMNICHANNEL STYRKER FORSKNING

I november 2017 stod NEYEs nye webshop klar. En skalérbar omnichannel-løsning, der, udover stabil onlinevækst, også driver trafik til de mange butikker. NEYE har fået et automatiseret setup, hvor de forskellige forretningsenheder taler sammen på et teknisk niveau, der gør det muligt at servicere kunderne bedre end tidligere.

Den samlede platform som Alpha Solutions leverede har skabt værdi for den gamle fond, NEYEs mange kunder og ikke mindst de mange forskningsprojekter, der fortsat støttes gennem butikkernes overskud.

OPTIMIZELY CAMPAIGN FORBEDRER KLUB NEYE

I foråret 2019 blev Alpha Solutions de første i Danmark til at implementere Optimizely Campaign i samarbejde med NEYE for at forbedre deres eksisterende kundeklub, Klub NEYE.

Klub NEYEs potentiale ligger i de loyalitetsskabende aktiviteter, hvilket også er blevet bevist tidligere. Med et medlemskab i klubben får kunderne bl.a. nyhedsbreve, rabatkoder samt et overblik over ens køb og de tilhørende kvitteringer.

Optimizely Campaign er bygget ovenpå den eksisterende Optimizely-platform og er blevet hjertet i Klub NEYE, da implementeringen skaber omnichannel i butikkerne og samler alle touchpoints ét sted. Alpha Solutions har med Optimizely Campaign set potentialet i at samle data på en måde, hvor NEYE kan skabe værdi for medlemmerne i Klub NEYE på baggrund af data.

Campaigns eminente brugervenlighed har desuden betydet, at NEYE nu bruger langt mindre tid på at eksekvere nyhedsbreve.

NEYE Logo
NEYE Screenshot - Alpha Solutions

OM NEYE

NEYE består af 42 landsdækkende butikker samt en webshop. De er markedsleder inden for tasker, rygsække, kufferter og accessories og forhandler en lang række anerkendte brands. 
Som noget ganske unikt er NEYE fondsejet og NEYE-Fonden har siden grundlæggelsen i 1977 doneret sit overskud til kræftforskning.

www.neye.dk

NEYE 360 GRADERS PERSONALISERING

Vil du vide hvordan NEYE har fået succes med personalisering med Raptor Services og Alpha Solutions. Få et unikt indblik i dette webinar.

Jeg bekræfter, at oplysninger afgivet heri må anvendes til markedsføring såsom nyhedsbreve, og at Alpha Solutions må tage kontakt til mig efterfølgende. Data vil ikke blive delt med tredjepart. For mere information om, hvordan vi beskytter og respekterer dit privatliv, kan du læse vores persondatapolitik.

Klaus Petersen

KLAUS PETERSEN

Global CTO