Storkøkken med tilberedning af mad

Curtis Restaurant Equipment ønsker at revolutionere markedet for professionelt køkkenudstyr. Med deres nye B2B selvbetjeningsportal har de taget det første skridt på en rejse, der skal give deres kunder adgang til personaliseret søgning, intelligente anbefalinger, projektstyringsværktøjer og meget mere.

Med årtiers erfaring tilbyder Curtis en bred vifte af løsninger, der hjælper kunder med at opnå kulinarisk ekspertise på tværs af brancher – fra kæderestauranter til store franchises og alt derimellem.

For at kunne tilbyde deres kunde bedre selvbetjeningsmuligheder, ledte Curtis efter en fleksibel commerce platform.

FLEKSIBILITET I HØJSÆDET MED MEDUSA

Curtis valgte Medusa som commerce-platform med Medusa Cloud som backend hosting og Vercel til frontend hosting.

Valget af Medusa var baseret på flere stærke argumenter:

 

  • Stor fleksibilitet
  • Let at tilpasse
  • Open-Source = ingen licensomkostninger
  • Moderne tech stack


Fleksibiliteten var især afgørende, da Curtis’ ambition rækker langt ud over en traditionel B2B-portal. Da deres kunder ofte står for at gennemføre store projekter, er det en del af fremtidsplanerne at inkludere værktøjer til projektplanlægning og optimering af leverancer – med målet om at gøre komplekse køkkenprojekter nemmere og mere strømlinede.

B2B E-HANDELSFUNKTIONER

Portalen understøtter både visning af fakturaer og betaling via kreditkort og ACH – en betalingsform, der er langt mere udbredt i B2B end i B2C.

ACH (Automated Clearing House) er et elektronisk betalingssystem, der anvendes til at overføre penge direkte mellem bankkonti. Det er populært i USA på grund af lave omkostninger, høj sikkerhed og egnethed til store eller gentagne betalinger.

Curtis ACH betaling for Alpha Coffee

”Kombinationen af et fleksibelt commerce framework som Medusa og en proaktiv, hands-on partner som Alpha Solutions fik projektet til at rykke.”

- Brandon Lagasse, E-Commerce Manager, Curtis



TILBUDSHÅNDTERING GJORT NEMT MED MEDUSAS B2B STARTER

Tilbudshåndtering – eller quoting – er en central del af B2B-handel. Medusas B2B Starter leverer denne funktionalitet direkte “out of the box” og gør det nemt at oprette og håndtere tilbud direkte i portalen.

Herunder ses et eksempel på, hvordan quoting ser ud i Curtis’ løsning.

Curtis' quote details page

ESSENTIELLE INTEGRATIONER TIL ERP

Som i enhver moderne e-commerce-løsning er integrationer afgørende. Curtis integrerede deres ERP-system for at synkronisere prisdata, lagerstatus og ordrer.

En særlig udfordring var håndtering af kundespecifik prissætning, hvilket ofte kan give problemer med konsistent data. Takket være Medusas modulære e-commerce framework blev dette løst via ’Medusa Price Lists’ og planlagte dataoverførsler.

Et alternativ kunne have været såkaldte ”live lookups” i ERP-systemet, men ERP-platforme er sjældent rustet til den nødvendige ydeevne og oppetid i sådan en sammenhæng.

VEJEN FREM

Curtis planlægger at videreudvikle portalen til et fuldt integreret commerce- og planlægningsværktøj. Med tilbagevendende kunder, som bygger storkøkkener på flere lokationer, kræver det præcis planlægning af udstyr og leverancer.

Fremtidige faser inkluderer også en personaliseret søge- og anbefalingsoplevelse.

Curtis logo

OM CURTIS

Curtis blev grundlagt i 1963 af Bob Curtis og har i dag udviklet sig til en af USA’s førende virksomheder inden for køkkendesign og professionelt køkkenudstyr.

Køkkendesign blev grundstenen i Curtis, som med tiden har udvidet sin ekspertise til at omfatte hele branchen og betjener i dag bl.a. hoteller, hospitaler, universiteter, kirker, skoler og eventcentre.

I 2015 blev Curtis en 100% medarbejderejet virksomhed, og drives videre i ånden fra grundlæggeren af hans sønner Mike og Dan Curtis.

www.curtisresteq.com

Klaus Petersen

KLAUS PETERSEN

Global CTO