Artli Window - Alpha Solutions

God kunst behøver ikke at være en dyr engangsinvestering. Med "Buy or Try" tilbyder Artli et nyt og spændende koncept på den danske kunstscene, hvor Shopify-platformen gør drømmen til virkelighed. 

BUY OR TRY

Nogle gange ser man et kunstværk man bare må eje, men andre gange kræver det måske lidt ekstra mod at investere. Stifterne bag Artli.dk havde en klar vison; kunst skulle være tilgængelig for så mange som muligt og tilmed i en fleksibel ordning med plads til at ombestemme sig.

En abonnementsordning giver mulighed for at prøve forskellig kunst uden at skulle købe, men hvordan bygger man lige en platform, hvor man stadig gerne vil kunne drive almindelig e-handel med kunstværker?

DEN RETTE PLATFORM

Artli havde en stram tidsplan for udviklingen af den tekniske løsning, men en klar specifikation af ønsker til design og funktionalitet. I samarbejde med Alpha Solutions faldt valget på Shopify-platformen som dels kunne dække de forretningsmæssige behov, men som også gjorde den korte projektperiode mulig at gennemføre.

Et af de store ønsker til løsningen var et unikt design som ikke umiddelbart passede i en standard Shopify-template. Vi kodede derfor frontenden om så Artli.dk kom til at fremstå præcis efter de ønsker og drømme som teamet havde til det visuelle udtryk.

Ved inddragelse af forskellige Apps fra Shopify App Store blev det muligt at etablere en abonnementsordning, hvor det samtidig er muligt købe produkterne ved en engangsbetaling.

ET SKRÆDDERSYET MARKETPLACE

Med en dedikeret indsats fra både Artli-teamet og Alpha Solutions nåede vi deadline, og med et godt produkt der efterlever kundernes ønsker. Vi er stolte af at have hjulpet Artli i hus med konceptet som både er modigt og nytænkende – følg med på rejsen!

Artli Logo
Artli screenshop - Alpha Solutions

OM ARTLI

Artli ønsker at modernisere måden, vi opfatter kunst på. At gøre kunstens mange udtryk tilgængelige for så mange som muligt. På Artli er det muligt at købe eksklusivt, nummereret kunst online og på abonnement til dit hjem eller forretning. Du kan sige, "prøv" din kunst hos os, indtil du har fundet den rigtige - "Prøv før du køber", eller måske har du forelsket dig i den ændring, der kommer med et nyt kunstværk hver gang.

www.artli.dk

CITAT

”Alpha Solutions har gjort drømmen om et skræddersyet marketplace for både salg, subscription og en kundeklub til realitet. Artli.dk er blevet designet og tilpasset præcis efter vores ønsker og behov. Ved hjælp af deres professionelle ekspertise, effektivitet og generelt enormt kompetente team under ét tag, lykkedes det Alpha Solutions at komme i mål med vores drøm, Artli.dk, på kun et par måneder."

- Jill Jensby, Founder, 2019

TEKNOLOGIER

Shopify