Laying one brick at a time

Byg AI-løsninger, der fungerer og holder i længden - fra demo til fuldt integreret AI-platform

Mange virksomheder starter med en lokal AI-løsning til ét team. Det virker fint. Men når det skal skaleres til andre afdelinger, opstår problemerne. Pludselig står du med fem forskellige værktøjer, som ikke taler sammen, intet fælles datagrundlag, og en kompleksitet, der er umulig at vedligeholde. Resultatet er AI-initiativer, der kun akkurat kommer ud over pilot-fasen.

Hvad nu hvis I kunne starte smart - og bygge til fremtiden fra dag ét?

I Alpha Solutions sikrer vi, at du kan levere værdi til en konkret use case i løbet af uger. Samtidig sørger vi for, at det tekniske fundament er designet til at understøtte AI på tværs af hele organisationen. Hver ny løsning bygger videre på den samme platform, data og læring.

Alpha Solutions' metode: Hurtig værdi, holdbart design

 

Fase 1: Feasibility Check (1-2 uger)

Vi starter med en konkret, afgrænset use case, der giver mening for netop jeres virksomhed. Det kan være den største flaskehals i jeres processer eller den mest oplagte mulighed for at skabe værdi. Vi får adgang til relevante data - det kan være dokumenter, systemer eller historik - og underskriver en databehandleraftale der sikrer jeres fulde kontrol. Dernæst bygger vi en fungerende prototype på jeres faktiske data.

Formålet er bevis, ikke løfter. Demo-mødet efter 1-2 uger giver jer et konkret, funktionelt eksempel at forholde jer til. Ikke PowerPoints om hvad der måske kunne ske, men en løsning I kan bruge og teste på jeres egen data. Giver det mening – og kan der skabes værdi – går vi videre til næste fase.

Fase 2: Strategisk arkitektur (parallel med pilot)

Mens piloten testes af jeres brugere, designer vi det holdbare fundament, der skal bære fremtidens løsninger for jer. Alt bygges i jeres eget Azure  -miljø, så data, modeller og resultater forbliver 100% under jeres kontrol. Det er ikke en black box cloud-løsning I ikke ejer.

Vi bygger infrastrukturen modulært, så dokumentdigitalisering, semantisk søgning og AI-integration kan genbruges. Når næste use case skal implementeres, er 70% af fundamentet allerede på plads. I betaler derfor ikke for det samme arbejde to gange.

Datahåndteringen designes til at skalere fra starten. Azure AI Document Intelligence og ML Pipelines automatiserer behandlingen af nye dokumenter, opdateringer og datakilder løbende. Og sikkerheden er bygget ind fra dag ét med ISO 27001, GDPR og SOC2 compliance, end-to-end kryptering, Azure Active Directory integration og fuld sporbarhed gennem audit-trails til alle AI-interaktioner.

 

Fase 3: Produktion og læring

Piloten rulles ud til de faktiske brugere, enten gennem integration i eksisterende arbejdsgange som i jeres webportal, Salesforce eller Teams. Vi indfanger brugerfeedback struktureret i hver interaktion, så AI'en kan forbedres kontinuerligt baseret på faktisk brug. Samtidig måler vi de mest betydningsfulde metrics: responstid, præcision, bruger-adoption og tid sparet.

Den kritiske forskel på vores tilgang er, at vi ikke blot leverer en løsning. Vi bliver hos jer gennem den kritiske opstartsperiode, hvor løsningen skal fungere i praksis og finde sin plads i jeres daglige arbejde.

At holde en AI-løsning kørende, og løbende forbedre den, kræver specialistviden og erfaring. Det er ikke noget, man bare sætter op og glemmer. Vi står klar til at hjælpe jer, når der opstår spørgsmål, justere når brugerne kommer med feedback, og sikre at modellen bliver ved med at levere værdi over tid.

 



Fra én use case til forankring i organisationen


Når den første løsning leverer dokumenteret værdi, er fundamentet klar til næste skridt. Use case nummer to kan typisk implementeres hurtigt, fordi platformen, sikkerheden og datainfrastrukturen allerede er på plads. Vi fokuserer kun på det unikke for denne use case.

Det smukke ved denne tilgang er den tværgående læring. Data og indsigter fra én løsning gavner automatisk de næste løsninger.

Supporthenvendelser kan informere produktudvikling. Kundeinteraktioner kan forbedre salgsprocesser. Og I får centraliseret governance med én platform til at administrere, ét sted at håndtere sikkerhed, og ét dashboard til at følge AI-performance på tværs af hele organisationen.

Hver AI-interaktion kan markeres af brugerne med: "Var dette svar nyttigt?" Dette feedback-loop driver prioriteringen af, hvad der skal forbedres næste gang.

Kom i gang på få uger

Succesfuld AI-transformation starter med at vælge den rigtige første use case. Den skal have klar forretningsværdi gennem tid sparet, kvalitet forbedret eller omsætning øget. Den skal have et tilgængeligt datagrundlag, engagerede brugere der vil teste og give feedback, og potentiale for at skalere til andre områder senere. Alpha Solutions guider jer gennem denne udvælgelse, så I starter det rigtige sted.

Fra workshop til demo tager det to uger. Herefter afhænger hastigheden af jeres specifikke situation - nogle løsninger kan være i produktion efter yderligere 4-6 uger, mens andre kræver mere tid til integration i eksisterende systemer eller tilpasning til komplekse processer. Det afgørende er, at I hurtigt får konkret værdi, samtidig med at fundamentet bygges solidt nok til at bære fremtidige løsninger.

Resultatet er ikke bare én AI-løsning - det er et fundament, der accelererer jeres digitale transformation, én use case ad gangen.

Hvilket pilotprojekt skal vi lave til dig?

Kontakt os og få et konkret bud på hvordan strategisk AI-implementering kan skabe værdi i jeres organisation med en værdifuld demo til fuld AI-platform om tre år.

Jakob Huus Andreasen

JAKOB HUUS ANDREASEN

Director of Sales