Vigtig flyinformation før flyrejsen
Som rejsende med Atlantic Airways modtager man en e-mail en uge før afrejse og en e-mail to dage før. I begge e-mails sendes en oversigt over passagerer, tildelte sæder, bestilte måltider og bagageinformation. Derudover bliver de rejsende tilbudt ekstra services og muligheden for at nemt at checke ind op til to dage før afrejse.
Atlantic Airways ønskede at overføre deres eksisterende e-mail flows til Klaviyo, og samtidig give design og indholdet et ansigtsløft. Vi har lavet en integration til bookingsystemet og implementeret det nye design, så brugeroplevelsen for passagerne er optimal på tværs af de mest anvendte e-mailklienter.
Atlantic Airways anvender også Klaviyo til at sende deres nyhedsbreve med aktuelle tilbud og nyheder. På sigt skal det også håndtere kommunikationen fra deres kundeklub, Súlubonus.
Integration mellem bookingsystem og Klaviyo
For at integrere data fra bookingsystemet med Klaviyo, har vi udviklet en integration i Microsoft Azure. Det bliver hurtigt langhåret, men første trin håndterer indlæsning af bookingfiler, og data behandles og gemmes i en SQL-database. Derefter sendes det afsted til Klaviyo ved brug af deres API.
Det essentielle er, at udstillingen af data gør det muligt at informere passagererne om det relevant for deres kommende rejse: Afgangstider, bagage, valg af sæde mm.
For at sikre at passagererne altid får den vigtige information, er der også opsat et "Sikkerhedsnet", som monitorerer om data overføres succesfuldt.
På vej mod nye højder i E-mail Marketing
Med deres nye platform har Atlantic Airways fået et solidt e-mail marketing setup. Den intuitive brugerflade har gjort arbejdsgangene nemmere og giver flyselskabet bedre muligheder for at udvikle deres markedsføring fremover.