Sitecore XP og XC tilbyder automatiserede personaliseringsmuligheder, som, med en smule strategi og planlægning, kan styrke dine e-commerce konverteringer markant.

4.11.20

AF ROLAND VILLEMOES

I min første artikel om e-commerce promotions og kuponer skrev jeg om deres vigtighed i forhold til at øge brand-loyalitet og booste konverteringer. Når alt kommer til alt, så er promotions og rabatkoder kommet for at blive, fordi de er drivkraften bag både opsamling og fastholdelse af loyale kunder.

I denne artikel vil jeg dykke videre ned i strategierne for implementeringen af hurtige, personaliserede promotions i Sitecore XP/XC. Hvis du deltog i Sitecore Symposium 2020, vil du kunne opleve mit on-demand oplæg via dette link.

HVORFOR PERSONALISEREDE PROMOTIONS?

Kigger man blot på et par få undersøgelser om online promotions og rabatkoder, er der ingen tvivl om, at det virker. En undersøgelse lavet af RetailMeNot viser fx ikke blot at 74% af amerikanerne siger, at tilbud er en kæmpe faktor ved online køb, men hele 93% fortæller, at de vil købe hos en forhandler igen, hvis der er gode rabatter at hente.

Ligeså viser flere studier at personalisering er meget effektivt og skaber højere konverteringsrater. Blandt andet citerer PracticalEcommerce en Salesforce-undersøgelse for at sige, at produktanbefalinger driver 25% af webshops omsætninger.

Så det er indlysende, at personaliserede promotions og rabatkoder bliver en naturlig del af at drive en forretning, og allerede har været det i flere år. I denne artikel vil jeg give et meget simpelt, men højst effektivt, eksempel på hvordan man både personaliserer og automatiserer promotions målrettet til jeres kunder.

Jeg tror fuldt og fast på personalisering, men jeg tror også på, at folk har tendens til at glemme mængden af arbejde, der skal lægges i det, for at det skal blive en succes.

HVORFOR HURTIG? VIGTIGHEDEN AF VISE DINE KUNDER TILBUD HURTIGT

Hvorfor betyder farten noget? Lad os indse det: Website performance og hurtighed spiller en stor rolle. Det er allerede en universel sandhed. Og det er ingen overraskelse, at alt brugerinteraktion også er inkluderet i den ligning.

Som en nylig Google Think-undersøgelse viser, så øges afvisningsprocenten dramatisk i takt med at sidehastigheder bliver langsommere (Se illustrationen).

Derudover viser en undersøgelse fra 2015 en lignende påvirkning på konverteringsrater, og vi kan kun antage ud fra den stigende popularitet i online shopping, at disse tal ville være langt højere i dag. 

Som I kan se, er det lige meget hvis du har en ekstrem sofistikeret belønnings-struktur på din webshop med en masse komplekse personaliseringsregler, målrettede tilbud og rabatter osv. Brugeren ved det ikke, og er egentlig ligeglad, hvis jeres website ikke reagerer hurtigt nok.

Der er mange måder at optimere hurtigheden af sine promotions. Det hele afhænger af jeres forretning, jeres tilbud og – det mest indlysende – jeres system. Sitecore Commerces har et stærkt konfigurerbart system, der tilbyder fleksible og ekstremt personaliserede tilbud. Sitecore XC er også god, når det kommer til tilpassede plugin-løsninger, som passer godt ind i arkitekturen.

Så hvis I har komplekse, high volume sites og en tilbudsstruktur, bør I gøre følgende:

  • Analysere jeres promotions og målretningen af dem. Er det muligt at udregne nogle af dem på forhånd? Er det muligt at begrænse tilbuddene hvad angår brugere og segmenter?
  • Etabler en 100% tilpasset og memoreret version af jeres promotions, hvor der er behov for det, og anvend styrken af Sitecores tilbudsmotor hvor det giver mest værdi.

Alpha Solutions har i flere projekter brugt disse guidelines succesfuldt og implementeret ekstremt hurtige og tilpassede promotions, der giver en vigtig fordel til vores kunder og deres virksomheder.

RFM-MODELLEN - RECENCY, FREQUENCY, MONETARY VALUE

RFM-modellen kender de fleste fagfolk inden for digital marketing. Brugen af denne model til at etablere simple, automatiserede personaliseringssystemer er ret nemt at gøre med Sitecore, og det vil skabe et stærkt fundament til videre udvikling.

The RFM Model - Alpha Solutions

RFM-modellen er nem at anvende med Sitecore.

Følg disse guidelines:


  1. Del jeres kunder op i flere segmenter baseret på kriterier som:
    • Hvor mange ordrer (eller beløb) har de placeret inden for de sidste x antal dage?
    • Hvornår har de sidst lagt en ordre?

Der kan bygges en lignende model baseret på andre kriterier. Men gør det simpelt uanset hvad.

I Sitecore kan vi anvende en minion til periodisk at implementere disse regler og derefter ”tagge” hver kunde inden for de respektive matrixer.

  1. Det næste skridt er at gøre det samme med promotions:
    • Analyser og identificer promotions, der skal målrettes i de forskellige bruger-segmenter i RFM-modellen, og ”tag” jeres promotions som følge heraf.
    • Opret/implementer en lille tilpasning til jeres Sitecore XC, som finder lignende promotions. De vil selvfølgelig være på ”current product” eller produkter såvel som RFM-segmentet, som brugeren af tagget i.

Dette vil levere et simpelt – men effektivt – automatiseret promotion system.


  1. Det sidste skridt er herefter at anvende dette i jeres respektive kanaler:
    • På websitet kan I nu vise jeres personaliserede promotions til jeres brugere på forsiden, produktsider eller hvor det end er relevant.
    • I jeres e-mail kampagner kan I inkludere målrettede tilbud som en del af samtlige af dine udsendte mails og til enhver kontakt I eller jeres forretning har med kunderne.

Som et eksempel kan I bruge disse konfigurationer til at vise personaliserede promotions på en produktside:



Mulighederne inden for denne opsætning er simple, men alligevel utroligt fleksible og personaliserede. Krydr det med jeres brands unikke touch, og pludselig har I en overbevisende interaktion.

Hvis du er nysgerrig på at vide hvordan vi har implementeret ovenstående, så kan du se min online-præsentation – såvel som en demo – hvis du var tilmeldt årets digitale Sitecore Symposium.